Tyrkerne har ingen tillid til det kommende genvalg

Tyrkiet er på vej mod genvalg den 1. November, blot 147 dage efter valget den 7. Juni 2015. Men civilbefolkningen har aldrig været så usikre på valget og landets sikkerhedssituation. Op imod 60% af Tyrkiets vælgere mener, at landet generelt er på vej ned ad bakke.

Kolossale plakater af Ahmet Davutoğlu – den tyrkiske statsminister og partiformand for AKP – hænger i samtlige bydele af megapolen Istanbul. Ved de større bycentre har de forskellige politiske partier telte eller stande, hvor vælgere kan komme og få tyrkisk the og politisk propaganda. Partibygningerne er ligeledes pyntet med flag, der repræsenterer partierne. Men det oser langt væk fra af valg i Tyrkiet. Hvor en gennemsnitlig tyrk under almindelige omstændigheder ville brække sig over valgkampagner og valgsange en uge op til valget, idet valgstart allerede starter året inden, kan man i dag ikke ane valgstemningen. En nylig meningsmåling foretaget af Metropoll viser, at op imod 60% af de tyrkiske vælgere synes, at den generelle situation i landet er dårligt. Ligeledes mener vælgerne i meningsmålingen at landet nuværende største problem er terror.

For første gang i tyrkisk historie, går landet til valg igen med så kort mellemrum. Tyrkiet gik til valg den 7. Juni, hvor det største parti AKP fik knap 41% af stemmerne. Trods partiet forblev det største parti efter 13 år som regeringsparti, havde det ikke mandater nok til at regere alene. AKP’s mislykkede koalitionsforsøg med de tre andre partier kombineret med præsident Erdoğan, der gang på gang understregede behovet for et genvalg, skal Tyrkiet til valg igen kun 147 dage efter valget i Juni. Udsigterne for at resultaterne ændrer ved genvalget ser minimal ud. Flere tyrkiske meningsmålinger påpeger, at valgresultaterne den 1. November stort set bliver identiske med dem i juni. Det betyder at AKP atter må søge koalition med mindst én af de tre andre partier. Landet har dog en række tunge problemer på dagsordenen der lige nu fylder mere end valget lige rundt om hjørnet.

Opildnet konflikt påvirker vælgerne

 Tavsheden skyldes blandt andet den eskalerede konflikt mellem kurdiske PKK og de tyrkiske militærtropper, der siden valget i juni har kostet hundredevis af civile livet i landets kurdiske region. Konflikten eskalerede op til valget den 7. Juni, hvor især regeringspartiet AKP, samt præsident Erdoğan offentligt hånede det pro-kurdiske HDP for at være det legale arm af PKK. Siden valget den 7. Juni, har HDP været udsat for tre massive terrorangreb begået af ISIS-affilierede selvmordsbomber. Samtlige angreb har været rettet mod demonstrationer og sammenkomster organiseret af det pro-kurdiske parti HDP (Folkets Demokratiske Parti) i samarbejde med andre venstreorienterede organisationer. Udover terrorangrebene har HDP både op til og siden sidste valg i Juni endvidere været udsat for hundredevis af voldsattentater.

”Fysisk har volden været på vores partimedlemmer, frivillige og de adskillige brandattentater på vores partibygninger tværs over landet. Psykisk handler volden om den smædekampagne ført af regeringen med præsident Erdoğan i spidsen, der konstant kalder vores parti for en terrororganisation, når en statsleder ytrer sig på den måde, er det umuligt ikke at påvirke vælgerne”, siger HDP’s medformand i Istanbul Cesim Soylu.

Kun få dage efter mit interview med Soylu, viste denne fysiske vold sig massivt ved den HDP-arrangerede demokrati og fredsmarch i Ankara den 10. Oktober. To selvmordsbomber der hævdes at være affilieret til ISIS, sprang op imod 100 civile i stumper. Angrebet i Ankara er siden blevet beskrevet som det værste terrorangreb i Tyrkisk moderne historie. På sociale medier er angrebet og dagen blevet døbt ”blodige lørdag”. Angrebet i Ankara er det tredje terrorangreb mod en HDP-organiseret forsamling siden den 7. Juni. Senest døde 31 unge venstreorienterede aktivister i Suruç, grænsebyen til Kobane i Nordsyrien, også ved en ISIS-affilieret selvmordsbombe. Siden har HDP’s medformand Selahattin Demirtas beskyldt AKP-regeringen for at have ansvar for angrebet, bl.a. ved ikke at tage sikkerhedsforbehold i hovedstaden, på trods af at HDP’s demonstrationer siden valget i juni har været angrebet flere gange. Efter angrebet i Ankara har HDP og det Republikanske Folkeparti CHP besluttet sig for at føre valgkampagne i form af folkemøder og demonstrationer, for at ære ofrene af Ankara-angrebet. Regeringspartiet AKP og det Nationalistiske Aktionsparti MHP fortsætter deres valgkampagner.

Ekstraordinær situation i den kurdiske region

Den tilspidsede situation i den kurdiske region, har især vist sig ved oprettelsen af de såkaldte ’undtagelsestilstande’ i specifikke kurdiske byer og provinser, som minder mest om Tyrkiet anno 90’erne. Undtagelsestilstanden har bl.a. betydet at indgangene til disse specifikke byer har været kontrollerede af tyrkiske specialstyrker eller militær. Endvidere har det betydet udgangsforbud i flere område i flere dage, heriblandt Cizre. Udgangsforbuddet i Cizre den fjerde september, varede i otte dage. Groteske billider af civile kurdere, der hævdedes dræbte af snipers florerede på de sociale medier. Blandt andet billedet af tiårige Cemile, der blev offer for et militærholdt sig indendørs på grund af udgangsforbuddet. Cemile kunne ikke begraves grundet forbuddet, i 40 graders varme Cizre måtte moren derfor opbevare liget i en deepfreeze-fryser, indtil udgangsforbuddet blev ophævet.

Disse såkaldte ’sikkerhedsforanstaltninger’ gør sig også gældende op til og under genvalget den 1. November, hvor flere kurdiske byer er tegnet ind i særlige sikkerhedszoner. Det betyder at borgerne ikke længere kan stemme på nærmeste valgsted, men at alle valgsteder bliver samlet under ét eller et par sted. Dette er tilfældet i Cizre, hvor hele 93 valgurner er blevet flyttet til bestemte valgsteder. Dette er på trods af, at den tyrkiske valgkommission YSK har lagt veto an mod flytning af valgurner i landet. Ifølge den tyrkiske regeringen vil undtagelsestilstanden i Østtyrkiet øge de tyrkiske sikkerhedsstyrkers kontrol over området og samtidig forhindre at PKK vil påvirke valget. Det parti der bliver mest berørt af denne ekstraordinære valgsituation er pro-kurdiske HDP, som har sine kernestemmer i den kurdiske region. Medformand for HDP i Istanbul Cesim Soylu siger om sikkerhedsforanstaltningerne, som kun gør sig gældende i de kurdiske områder, at de er tænkt for at forhindre vælgerne i at stemme, hvis de bor i landsbyer langt væk fra det eneste valgsted. Soylu siger også at motivet uden tvivl er for at holde HDP under spærregrænsen på 10%. ”Den eneste grund til at Tyrkiet går til valg igen, er fordi præsident Erdoğan ikke kunne tolerere demokratiets sejr, hvor kurderne fik hele 81 mandater i parlamentet, som betød at AKP ikke længere kunne regere som eneparti”, siger Soylu.

Den seneste meningsmåling fra Metropoll viser, at 50,6% af de adspurgte definerer disse sikkerhedszoner som uretfærdige, mens 35,7 mener at det er ok, resten af de adspurgte har ingen holdning til det. Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen der for nyligt har deltaget i Europarådets før-valgobservation frem mod det tyrkiske parlamentsvalg, er skeptisk omkring det kommende valg og valgresultaterne fra især de kurdiske områder med undtagelsessituationen. ”Situationen i Tyrkiet er lige nu meget tilspidset. Store dele af de kurdiske områder er i undtagelsestilstand, og det er usikkert om det overhovedet vil være muligt at gennemføre valgobservationer i hele den sydøstlige del af landet. Samtidig fængsles journalister og regeringskritiske medier angribes. Det begrænser mulighederne for demokratisk debat og skaber frygt i befolkningen”, skriver Villumsen i en pressemeddelelse.

Enhedslisten sender igen i år en delegation af valgobservatører, der skal sikre at valget foregår demokratisk, især i den østlige del af landet hvor der er stor risiko for militær intervention. Også andre OECD lande sender observatører til Tyrkiet den 1. November.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s