Rejser

I forbindelse med mit både personlige og akademiske kendskab til Tyrkiet, har jeg lavet en række private grupperejser til landet. Min erfaring som rejseleder startede med, at min lektor og vejleder på Københavns Universitet Daniella Kuzmanovic spurgte mig, om jeg ville lave en rejse for en præst fra Rømø Kirke, idet hun ikke selv havde mulighed for det. Det sagde jeg ja til. Turen koncentrerede sig om den østlige del af Tyrkiet, altså de arabiske og kurdiske områder. De 27 rejsende jeg ledede, fik på denne tur indblik i landets samfundmæssige og kulturelle forhold. Bl.a. talte de med en religiøs leder om hans syn på krigen i Syrien, med en jødisk rabbiner i Antakya/Antioch om deres tilværelse i byen og deres syn på forholdene i Israel og Palæstina, med armeniere om det armenske folkemord, og ikke mindst med det kurdiske parti BDP om kurdernes situation og diskrimination i Tyrkiet. Rejsen var en stor succes, og de forskellige personlige møder gav deltagerne en større forståelse for de dynamikker der dominerer i landet, samt en større interesse for at vide mere om minoritetsforhold i Tyrkiet.

For mig var turen en fantastisk måde at formidle mit kendskab til landet på. Det at møde så mange spændende mennesker har siden da inspireret mig til at udforske især det kurdiske område yderligere. Jeg ligger stor vægt på at turen skal være lærerigt hele vejen igennem, især igennem personlige møder hvor deltagerne er i direkte kontakt med repræsentanter for de samfund vi måtte forholde os til. Jeg kunne ikke drømme om at være en del af mainstream turisme hvor formål udelukkende er at besøge turistseværdigheder. Selvom det nogle gange også er med i mine ture, da nogle seværdigheder er en del af områdets ånd, så kommer det altid i anden række.  Siden rejsen for Rømø Kirke, har jeg lavet flere private rejser for forskellige grupper.

Efterfølgende er jeg blevet rejseleder med fokus på Tyrkiet for Horisont Rejser. I 2015 har jeg flere ture til landets sortehavsregion og dernæst til der kurdiske område, turen fortsætter videre til Iran, hvor en anden ekspert vil tage over. Du kan se nogle af mine rejser på Horisont Rejser. Forneden kan I se nogle billeder fra mine rejser.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s