Religiøse skoler tager over, når flygtningesystemet svigter

Atlas Magasin 8. aug. 2015

En nylig rapport fra Human Rights Watch viser, at op imod 480.000 syriske flygtningebørn ikke har adgang til undervisning på tyrkiske skoler. Det tyrkiske uddannelsessystem blev taget på sengen og kan ikke hamle op med strømmen af unge. Syriske familier må derfor ty til alternative og ofte religiøse skoler, som er finansierede af de arabiske golfstater

Læs artiklen her: http://atlasmag.dk/samfund/udland/religiøse-skoler-tager-over-når-flygtningesystemet-svigter

IMG_6867.JPG

Reklamer

Mens Tyrkiet stadig er i chok over to fængslede journalister, sørger landet nu over likvideret kurdisk advokat

Den nye tyrkiske regering der består af AKP alene, blev stiftet blot fem dage siden tirsdag den 24. November. Den nye regering har startet første uge med at skyde et russisk jet-fly ned, fængsle to prominente journalister, melde udgangsforbud i flere kurdiske provinser og ikke mindst bevidne likvideringen af anerkendt kurdisk menneskerettighedsjurist.

Istanbul 28/11/2015

Klokken er 18.45, folk strømmer så småt til ved pladsen i Kadıköy. De store demonstrationer i Istanbul tager altid form ved Taksim-plads, men på den asiatiske del af byen er demonstrations-centrummet lige ved siden af ’tyr’-statuen i Kadıköy. Det er hovedsageligt unge aktivister der forbereder demonstrationen, cirka tyve af dem har veste på hvor der står ’Halkevleri’, en NGO der har eksisteret i Tyrkiet siden 1932. De er i dag samlet for blandt andet at kritisere regeringens efterhånden korte lunte både hvad angår ytringsfrihed og pressefrihed. Men demonstrationen har ændret indhold med likvideringen af den kurdiske topadvokat Tahir Elci. Siden det første valg den 7. Juni har den kurdiske regionen været præget af en genetableret konflikt mellem tyrkiske sikkerhedsstyrker og kurdiske YDG-H. Konflikten har indtil videre dræbt omkring 200 civile ifølge Human Rights Association i Tyrkiet. De hundredevis af dræbte civile og den uopklarede likvidering af Elci kommer minder befolkningen i den kurdiske region om de såkaldte mørke 90’ere, hvor mord på prominente kurdere var en daglig nyhed.

Aktivisterne danner menneskekæde omkring demonstranterne og kropsvisiterer samtlige der vil med ind i mængden. Selvkontrol på trods af at der står omtrent 100 politimænd med våben og vandkanoner lige overfor. Venstreorienterede og kurdiske forsamlinger som denne, er efterhånden vant til at politi og sikkerhedsfolk er mere til skade end gavn, ofte ender disse demonstrationer med vandkanoner og tåregas. Efter at ISIS angreb en fredsdemonstration i Ankara hvor over 100 personer mistede livet, stoler de unge aktivister ikke længere på at staten beskytter dem, derfor varetager de selv deres sikkerhed. ”Politiet viser sig atter for at minde folk om politivold og derfor skræmme folk væk fra demonstrationen”, siger en dame fra mængden.

tah2Omkring 100 politimænd på vagt overfor demonstranterne i Kadiköy. Foto: Sultan Coban

”Vi havde oprindeligt planlagt denne her demonstration for flere dage siden, for at kritisere regeringens Rusland-politik i forbindelse med nedskydningen af det russiske jetfly. Men inden længe blev journalisterne Can Dündar og Erdem Gül fængslet så vi blev nød til at ændre indhold igen, men så i dag timer inden vores demonstration hører vi at fredsmægleren Tahir Elçi er blevet likvideret, derfor er vi i dag samlet for at mindes ham og fordømme morderne bag” siger 27-årige aktivist Cihan Uyanik fra ’Halkevleri’. Uyanik peger på at der siden det første valg den 7. Juni er der sket så mange forfærdelige hændelser i Tyrkiet, at det er svært at følge med og organisere demonstrationerne.

tah1Demonstranter i Kadiköy råber slogans imod likvideringen af kurdiske jurist Tahir Elci. Foto: Sultan Coban

Demonstranterne har skilte i hånden hvor der står ”Tahir Elçi er udødelig” og ”Vi er alle Tahir Elçi”. Sidste sætning er et slogan, der senest blev brugt, da den armenske journalist Hrant Dink blev likvideret foran sin avis AGOS i Istanbul. I dag oplevede tyrkerne et deja-vu, da den kurdiske Elçi blev likvideret på åben gade og mens kameraerne sendte live i sin hjemby Diyarbakır, hvor han holdt et pressemøde. Elçi der i øvrigt var formand for Sammenslutningen af Advokater i Diyarbakir, opfordrede de tyrkiske sikkerhedsstyrker og den kurdiske oprørsbevægelse PKK til at ligge våbnene fra sig og til at vise omhu til de mange historiske arv i Diyarbakır, som i de sidste par måneder er blevet udsat for groft hærværk grundet den genopblussede konflikt mellem PKK og tyrkiske sikkerhedsstyrker. Videooptagelser viser hvordan Elçi’s fredstale bliver afbrudt af skud, hvorefter han forvirret bukker sig. På næste billede ligger Elçi på jorden med et blodpøl ved hovedet, formentlig død på stedet.

Var et offer siden kontroversiel udtalelse

Regeringsvenlige tyrkiske medier såsom Sabah, Star og Yeni Safak var hurtige til at formidle likvideringen som, at Elçi blev myrdet af PKK affilierede millitanter. Andre medier – heriblandt flere internationale – beskrev hændelsen som, at Elci blev fanget i et krydsild mellem PKK-afillierede YDG-H og tyrkisk politi. Om end det stadig er uklart hvem der står bag den tragiske handling, peger videooptagelser og vidner på, at der er tale om skud fra en sniper tilhørende tyrkiske sikkerhedsstyrker. Obduktionsrapporten viser, at det enkelte skud der dræbte Elçi starter fra nakken af og går ud fra hans venstre øje. Elçi var et højt respekteret og elsket navn i kurdiske kredse. Han var samtidig formand for Juristrådet i Diyarbakır og var en af de fremtrædende fredsmæglere, som formåede både at kritisere den tyrkiske sikkerhedspolitik, men også kurdiske PKK. Elçi kom for alvor i søgelyset så sent som den 20. Oktober 2015, hvor han blev anklaget for at føre terrorpropaganda. Anklagen var grundet i et debatprogram Elçi deltog i på CNN-Türk, hvor han ytrede at ”PKK ikke er en terrororganisation, men en bevæbnet politisk organisation med et politisk vision”. Ytringen bragte Elçi i fængsel, han blev dog løsladt to dage efter med en fortsat kørende dom mod ham. Det var også denne ytring, der medførte adskillige dødstrusler mod Elçi fra højreorienterede nationalistiske grupper. I den seneste tid afslørede Elçi overfor internationale som nationale medier, at han var klar over at han er et mål for højre nationalister i landet og truet på livet grundet sine kontroversielle holdninger.

90’erne om igen?

Likvideringen af kurdiske Elçi kommer blot to dage efter, at to prominente journalister fra den tyrkiske avis Cumhuriyet (Republikken) blev fængslede. Fængslingen skyldes en nyhedsartikel, som Dündar skrev for fire måneder tilbage. I artiklen afslører Dündar med dokumenter og billeder en i forvejen kendt sag om den tyrkiske efterretningstjeneste, der med lastbilskonvojer fragtede våben til islamistiske grupper i Syrien. Sagen var forinden den afslørende artikel lukket af præsident Erdoğan, der påstod at våbnet ikke var til islamister, men derimod til türkmenske oprørsgrupper. Anklageren af Dündar og Gül er også selveste præsident Erdoğan. Arresteringen af journalisterne og seneste likvidering af Tahir Elçi tilsammen med den genstartede konflikt i den kurdiske region, minder atter folk om 90’ernes Tyrkiet. De berygtede 90’ere handler om stærk censureret presse, der kun skulle tjene regeringens interesser. Men 90’erne handlede også om uopklarede mord på prominente kurdiske og venstreorienterede politikere, intellektuelle og aktivister, samt likvideringer på åben gade af vigtige journalister såsom Uğur Mumcu og Metin Göktepe. Den seneste udvikling i Tyrkiet må derfor læses øjemed de mørke 90’ere. Siden AKP-regeringen kom til magten i 2002 har landets mediesektor gennemgået adskillige slag på ytringsfriheden og Tyrkiet har ifølge CPJ toppet med flest antal fængslede journalister verden over to år i træk (2012 og 2013). Hvor de oppositionelle journalister i 90’erne blev likvideret, bliver de i dag fængslede, ofte ved personlig anklage fra højtstående regeringspolitikere. En undtagelse er armensk-tyrkiske journalist Hrant Dink, der trods sine dialogfremmende ytringer blev likvideret af en tyrkisk nationalist med links til det tyrkiske sikkerhedsvæsen. Likvideringen af kurdiske Tahir Elçi minder både tyrkerne om mordet på Hrant Dink i 2008, men den trækker især på den kollektive hukommelse omkring 90’erne, hvor kurderne bl.a. bevidnede mordet (i 1992) på den højtelskede kurdiske forfatter og filosof Musa Anter, også myrdet i Diyarbakır. Diyarbakir er den største kurdiske by i Tyrkiet, og bliver af millioner af kurdere betragtet som politisk hovedstad for et kommende kurdisk selvstyre. Det er også en af de byer i det kurdiske Tyrkiet, hvor politisk aktivitet og ideer om selvstyre har stærke udfoldelsesmuligheder. Det har byen også betalt høje priser for især op igennem 90’erne, blandt andet med sin rekord på fængslede, torturerede og likviderede politikere, intellektuelle, forfattere mm. Forskellen i dag er at disse fængslinger og likvideringer er så tætte på via sociale medier, hvorfor der i dag er flere der tror på voldeligt overgreb fra statens side, i modsætning til 90’erne hvor volden af den vestlige del af landet blev opfattet som terrorbekæmpelse. Bemærkelsesværdigt er at nuværende præsident Erdogan selv fordømte 90’erne og lovede den tyrkiske befolkning fred, stabilitet og aldrig igen mørke tider som 90’erne. Ved AKP’s valgkampagne op til valget den 1. November sagde statsministeren Davutoglu, at hvis ikke AKP dannede regering alene, så kunne den kurdiske region se frem til en tilbagevending til 90’erne med uopklarede mord.

tah3En demonstrant med billede af Elci. Foto: Sultan Coban

Tilbage i Kadıköy ved demonstrationen mod likvideringen af Elçi taler jeg med en af de fremmødte Metin Beyazsu, der har et billede af Tahir Elçi hængende på jakken, ”det er ikke længere statsmord på enkelte personer som vi så det i 90’erne, i dag bevidner vi massemord (Diyarbakır, Suruç, Ankara). Metin’s veninde tilføjer: ”men vi (kurdere) er vant til at dø, vi har intet at miste, vi står stærkere end nogensinde og angreb som disse kan på ingen måde svække os.”

Tahir Elçi blev begravet i Diyarbakır søndag den 29. November. Der var hundredetusindvis af fremmødte.