Oliekrisen er slut, situationen er win-win for begge parter i en ny aftale om fælles olieeksport mellem Kurdistan og Irak. Med accepten af aftalen indikerer det kurdiske selvstyre, at de ikke er klar til at give afkald på deres andel af Iraks nationalkapital og dermed også til selvstændighed. De to parter var det seneste år på randen af krig grundet olie-krisen.

Den længe varede olie-krise mellem Irak og selvstyre regionen Kurdistan i Nordirak sluttede i dag med enighed i vigtig aftale. Iraks økonomiminister Hosyar Zebari offentliggjorde, at der dagligt via Tyrkiet vil blive eksporteret 300.000 tønder fra Kirkuk og 250.000 tønder fra KRG (Kurdistan Regional Government). Til gengæld for olien, vil KRG igen modtage 17 % af Iraks kapitalindkomst. Zebari understregede at aftalen er win-win for begge parter. Det samme gjorde Masoud Haidar, kurdisk parlamentsmedlem ved parlamentet i Bagdad: ”Dette er en sejr for samtlige irakere, der er ingen tabere i denne aftale, alle er vindere.”

Iraks olieproduktion er i gennemsnittet på tre millioner tønder pr. dag. I 2012 blev Iran overhalet af Irak, som OPEC’s andenstørste olieproducent. Langt størstedelen af Iraks olie kommer fra reserverne i den sydlige del af landet, mens ¼ del befinder sig i det kurdiske selvstyre i Nordirak.

Obama administrationen har ligeledes hyldet olie-aftalen og hæfter sig ved, at det er et vigtigt signal Bagdad sender til sin kurdiske minoritet og dermed styrker relationerne til dem. Siden Malikis fratrædelse har den nye premierminister Haider al-Abadi været under pres fra amerikanerne om at styrke forholdet til det kurdiske selvstyre KRG og landets sunnier. Selvom aftalen er positiv for Irak, kommer den højst sandsynligt til at styrke dykket i oliemarkedet. De forøgede tønder fra Kirkuk vil forøge det i forvejen rigelige udbud på markedet.

U-vending ved randen til krig

Siden april 2013 talte de to parter af olie-aftalen med store bogstaver til hinanden. Den Irakiske centralregering var stærk intimideret over, at KRG indgik en aftale med Tyrkiet uafhængigt af Irak om at eksportere olien fra den kurdiske del af landet igennem nye olierør. Krisen voksede sig så stor, at Irak valgte at nulstille de 17 % af den nationale kapital KRG fik fra centralregeringen. Situationen bundede sig ud i fyringer, løn-nedsættelser og for de flestes vedkommende ingen løn i flere måneder, hvis man var offentlig ansat. Kløften mellem KRG’s interne politiske partier (KDP, PUK og Gorran) voksede sig også større i den periode.

Under oliekrisen bad centralregeringen i Bagdad Obama om hjælp til at fratage den eksportaftale KRG havde lavet med det amerikanske olieselskab Exxon Mobil. Den daværende premierminister Maliki påpegede, at KRG’s illegale aftale kunne føre til splittelse og krig i Irak. Kurderne derimod koncentrerede sig om at øge olieproduktionen med en femdobling. Tyrkiet var den helt store vinder af den, ifølge Bagdad, illegale aftale. Landet ville øge profitsummen på den råolie, der skulle eksporteres via Tyrkiet. Den nuværende aftale garanterer, at olien bliver eksporteret igennem Iraks nationale olieselskab, SOMO (the State Organization for Marketing of Oil). Endnu en sejr for centralregeringen i Irak, der i flere år har søgt øget kontrol over kurdisk olieeksport og indtægter.

Kampen mod ISIS

Omsider med olieaftalen, er det blevet fastslået at kurdiske Peshmerga-styrker får bevilget en milliard dollars fra Iraks centralregering til bekæmpelse af ISIS, side om side med den Irakiske hær. Indtil nu var Peshmergaen finansieret uafhængigt af centralregeringen i Bagdad. Danmark har sendt syv F16-fly til USA og alliancen i Kuwait, hvoraf nogle af dem støtter den kurdiske Peshmerga i det nordlige Irak.

Peshmergaen er sammen med YPG i Nordsyrien, nogle af USA’s vigtigste allierede i kampen mod ISIS på land. KRG havde ingen intentioner om at være en del af krigen mod ISIS, indtil jihadisterne angreb de kurdiske grænser den 1. august 2014. Peshmergaen blev groft sagt taget i sengen, og viste sig heller ikke at være effektive nok. Med hjælp fra de kurdiske PKK- og YPG-styrker formåede de at få ISIS væk. Det gik dog bedre til i Kirkuk, hvor Peshmergaen på få timer i juni fik kontrol over området og besejrede ISIS. Kirkuk er et område med store oliereserver. Officielt er Kirkuk ikke en del af det kurdiske selvstyre, men er i dag under kurdisk kontrol. Det betyder at KRG med Kirkuk har vokset sig 40 % større territorielt. Ved olieaftalen mellem parterne blev også situationen i Kirkuk drøftet, uden nogen endelig løsning.

Ingen selvstændighed til Kurdistan = alle glade

Aftalen er væsentlig, idet den vil styrke forsvaret af både Irak og Kurdistan imod ISIS. Samarbejdet mellem Peshmerga og den irakiske hær var indtil nu ikke effektivt. Den daværende premiereminister Maliki havde udtalt, at de ikke ønskede hjælp fra den kurdiske Peshmerga. Samtidig lukker og slukker aftalen for snakken om selvstændighed, som premierminister Necirvan Barzani havde luftet for et halvt år siden. Barzani sagde så sent som den 1. juli 2014, at han inden for nogle måneder ville udskrive valg om kurdisk selvstændighed. USA advarede dengang KRG mod at tage for hurtige skridt hvad angår selvstændig. Talskvinde for USA’s udenrigsministerium Maria Harf siger, at løsningen af olie-krisen giver alle irakere retfærdig gavn af Iraks kulbrinte sektor og at støtten til Peshmerga vil styrke begge parter mod fællesfjenden ISIS. Aftalen træder i kræft ved årsskiftet den 1. januar 2015. Også den shiitiske politiker Razaq al Haidari fra State of Law blokken er tilfreds med at de to parter har sluttet fred, ”ISIS truslen har medtaget os alle, det var nødvendigt for begge parter at nå til enighed før eller senere.”

KRG’s absolut bedste forhandlingspartner Tyrkiet havde også udtalt negative kommentarer om en mulig kurdisk selvstændighed. Tyrkiet nyder i forvejen godt af KRG’s olieproduktion omsider med større bygningsprojekter og handelsforbindelser. Men et selvstændigt Kurdistan falder ikke i Tyrkiets smag, da landet har en intern ’fredsproces’ med sine egne kurdere, der allerede hænger i en tynd tråd. Efter at de syriske kurdere i 2012 erklærede selvstændighed i Rojava, har den tyrkiske regering med Erdoğan i spidsen bidt negle i tanken om at det ville opildne separatistiske kurdere i Tyrkiet. Ud over økonomiske interesser, har Tyrkiet sendt soldater til KRG, som skal træne Peshmergaen til krig. Tyrkiet har efter stærkt pres fra Nato, tilladt 150 Peshmergaer at passere igennem Tyrkiet til Kobane i Nordsyrien. Den 2. december fløj yderligere 150 Peshmergaer fra Erbil til Urfa, for derefter at krydse den tyrkiske grænse i Suruç til Kobané for at støtte den militante frihedsbevægelse YPG i kampen imod ISIS.

Hvorvidt Peshmergas samarbejde med den irakiske hær er en længerevarende løsning er uklart. Iraks nationalpolitik er i forvejen knækket. Malikis sekteriske regering og spliden mellem landets sunni -arabere, shia-arabere, kurdere samt andre grupper havde længe spændt ben for en i forvejen korrupt og medtaget sikkerhed.

Oprindelig bragt på nudem.dk